Tilgang

Undersøgelse:

I klinikken gøres brug af den Ressource Orienterede Kropsundersøgelse, –ROK, der afdækker de kropslige kompetencer, både i forhold til belastninger og ressourcer. Undersøgelsen bruges til at sætte mål for behandlingen og vurderer udviklingsmuligheder, samt hvilken fysioterapeutisk tilgang der skal arbejdes med. Undersøgelsesmodellen stammer fra Ressource Orienteret Fysioterapi og bygger på teorien om, at følelsesmæssige og mentale problemer påvirker os kropsligt.

Ressourcer er fx;

Kropslige: Kontakt til kroppen, kontakt til underlaget, fri respiration, fri bevægelighed, flow, stabilitet, balance, koordination, styrke og udholdenhed.

Mentale: Nærvær, selvværd, selvtillid, selvindsigt, empati, vilje, kontrol, kognitive processer som tanker, drømme og bevidsthed

Følelsesmæssige: Glæde, vrede, sorg, sensualitet og angst.

BBAT:

BBAT, – Basic Body Awareness Therapy er en efteruddannelse for fysioterapeuter og det tager mellem 3 og 4 år som deltidsstudie at opnå terapeutisk kompetence i BBAT.

BBAT er en fysioterapeutisk arbejdsform som bruges indenfor klinisk og forebyggende fysioterapi.

Mennesker med belastningslidelser, livsstilsygdomme, psykiske lidelser og psykosomatiske tilstande har vist sig at have god gavn af denne arbejdsform, som er velegnet til individuel behandling, gruppeterapi og forebyggende arbejde.

Balanceret kropsholdning, fri vejrtrækning og bevidst nærvær er centrale elementer i arbejdet med en kropslig og mental omstilling gennem BBAT.
Arbejdsmåden giver plads til selv refleksion og spejling af indlærte vaner og tankesæt. At lægge mærke til og at sætte ord på oplevelserne er derfor en væsentligt del af arbejdsmåden.

NADA:

NADA er en metode hvor der arbejdes med øre akupunktur i rolige omgivelser. NADA kan både benyttes i individuel behandling og gruppe behandling.

NADA er en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel kropsligt som mentalt. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering som fx vrede, søvnproblemer, rastløshed og angst, bedre fokus og bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner.

Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser, men dette er kun en mindre del af NADA-metoden, hvorfor metoden er et supplement til den medicinske behandling på dette felt.

NADA-metoden rummer et meditativt element. Målet er, at få kontakt til sig selv og egne ressourcer.

NADA kan også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.

Meditation:

Med meditation kan man opnå større indre ro, bedre koncentration, øget selvbevidsthed og øge evnen til at bearbejde tanker og følelser.

Meditation gør os bedre til at mærke kroppen og lytte til dens signaler i stedet for at lade os stresse.

Meditation virker afstressende, hjerterytme, blodtryk, puls og åndedræt bliver roligere. Samtidig falder mængden af stresshormonet kortisol, og hjernen udskiller større mængder af signalstoffet dopamin, som er et hormon, der får os til at føle velvære.

Forskning viser at hjernen ændrer sig ved meditation. Forskellige områder af hjernen øger aktiviteten fx området insula, der blandt andet registrerer processer i kroppen som varme, smerte, sult, åndedrætsfrekvens osv. Insula formidler også kropsreaktioner ved følelser. Den øgede aktivitet i insula viste, at man bliver mere opmærksom på, hvad der rører sig i kroppen og at man også bliver bedre i stand til at kontrollere sine følelser. Samtidig falder aktiviteten i hjernens amygdala, som blandt andet styrer frygt og ubehagelige følelser. Meditation har også en positiv virkning på det parasympatiske nervesystem i forhold til at gøre hjerteslag, puls og åndedræt roligere. Undersøgelser har vist at man ikke behøver at have mediteret i lang tid, før hjernen viser ændringer.

Meditation kan have en positiv effekt på flere typer af psykiske problemer og adfærdsforstyrrelser fx ADHD og PTSD. Meditation virker forebyggende på tilbagefald ved depression og angst, samt nedsætte smertegraden hos mennesker med kroniske smerter.

Tai Chi:

Tai Chi handler om at være i kontakt med sig selv og nuet gennem langsomme og flydende bevægelser. Tai Chi er en slags meditation i bevægelse, der ud over at kunne øge den kropslige og mentale ro, også kan give fysiske gevinster som fx smertelindring, bedre hjerterytme, bedre balance, øget bevægelighed, samt mindske træthed og øge livskvaliteten.

Tai Chi arbejder på tre niveauer:

Det kropslige/fysiske niveau; At holde kroppen sund og bevægelig og anvende harmoniske bevægelser på en energivenlig måde, herunder en optimal vejrtrækning. Ved at udføre Tai Chi dagligt i 10-20 minutter kan man opnå velvære og skabe et udgangspunkt for sundhed. Man vil måske opleve at blive mindre modtagelig over for infektioner og bedre til at håndtere stress, forebygge skader eller træthed. Det er dog vigtigt at påpege at Tai Chi som sådan ikke kan kurere sygdomme. I et studie om mennesker med angst og stress viste Tai Chi sig at være lige så effektiv som anden fysisk træning i forhold til at nedsætte angst, stress, smerter og øge de mentale funktioner.

Det meditative niveau; Som også omtales som øget nærvær i nuet.  At være til stede i det du gør, lige nu og her. Bevægelserne udføres langsomt med fuld koncentration – og er på samme tid lette og frie. Man kan kalde Tai Chi for bevægelig meditation. Bevægelserne er hele tiden et flydende skifte mellem det aktive og det mere afventende/parate (ikke at forveksle med passivitet). Mennesker i dag er ofte mere i kontakt med fortiden eller fremtiden end med nuet. Ved at være til stede i det man laver lige nu, bliver man mere modtagelig og i stand til at handle spontant frem for ud fra stereotype mønstre.

Omgivelses-niveauet; At være mere lydhør over for andre mennesker, tune sig ind på dem og ikke gå i forsvar. Efter at have trænet Tai Chi vil du formentlig begynde at opleve en større opmærksom på andre mennesker og blive i stand til at kunne rumme andre og forstå deres reaktioner. Man kan også øve Tai Chi i samvær med andre. Men den sværeste modstander er i virkeligheden én selv, éns holdninger og éns egen ivrighed for at gøre tingene korrekt, frem for at være til stede i nuet.

Mindfulness:

Det er videnskabeligt dokumenteret, at mindfulness har særdeles god effekt i forhold til at håndtere og mindske stress, angst, depression og smerter, samt hjælpe ved tilbagevendende depression. Ligeledes kan regelmæssig træning af mindfulness, forebygge og afhjælpe stress, angst og depression. 

Undersøgelser viser at der særligt er fem områder, hvor mindfulness-meditation kan hjælpe os:

  • Mindre stress 
  • Øget medfølelse 
  • Øget opmærksomhed 
  • Mindre tankespin 
  • Bedre helbred.

Sansestimulerende massage:

Når vi presses og stresses i en længere periode, så påvirker det vores nervesystem negativt. Der fremkommer kropslige og kognitive symptomer som nedsætter vores livskvalitet, dette kan fx være voldsom træthed, manglende energi, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, mm.

Sansestimulerende massage kan berolige nervesystemet og skaber ro i krop og i hoved. Massagen udløser hormonet Oxytocin, der virker beroligende og skaber følelsen af ro, tryghed og velvære. Massagen kan ligeledes bedre søvnen og øge energi niveauet.